Nogle nøgle elementer i Suzuki metoden er:
Tidlig start - allerede fra 4-5 års alder.
En forælder er med til undervisning og hjælper
barnet med at øve hjemme.
Barnet lærer musik på samme måde som det lærer sit
modersmål: ved at lytte og efterligne og gentage.
At lytte til stykkerne derhjemme er
en vigtig del af undervisning.
Man deltager både i eneundervisning og fællestimer,
og undervisning har karakter af leg.
Der bliver lagt vægt på klang og tone
fra første undervisningsgang.
Metoden har mange gavnlig virkninger på
barnets udvikling:
Musik bliver en naturlig del af barnets hverdag
fra de tidligste år.
Korrekt teknik leges gradvist ind i barnet,
så det får korrekte vanerfra starten.
Hukommelsen trænes og udvikles da
alle stykker spilles udenad.
Øret udvikles, da indlæring af stykkerne
i starten foregår igennemlytning og efterligning.
Fællestimer er med til at skabe en god
social kontakt igennem musik.
Barnets selvtillid vokser, da det vænner
sig fra starten til at optræde for andre i
fællestime og ved små koncerter.
Man bliver ved med at øve alle de lærte stykker, og derved
opbygger et større og større repertoire.
At gentage de gamle stykker giver overskud og
dermed mulighed for at koncentrere
sig om klang, intonation, frasering og dynamik.
Tanken bag metoden er at lære barnet om musikken på samme måde som det lærte at tale; ved at lytte og efterligne. Hvis man vil overføre disse principper til musikundervisning betyder det altså tidlig start. Jo yngre de er når de starter, des mere åbne er de for indlæring, og det de lærer bliver mere naturligt for dem. Derfor er det bedst at starte så snart, det er fysisk muligt for dem.- barnet skal omgives af musik, høre den musik det skal spille, så meget som muligt- så tidligt som muligt. Dette klares gennem CD'er og bånd. Jo bedre børnene kender musikken, des hurtigere går indlæringen - ligesom jo mere man taler til et barn, des hurtigere lærer det at tale. Desuden finder et barn glæde ved at høre en kendt melodi. - undervisningen skal foregå i en tryg atmosfære ved hjælp af opmuntringer, lege og ros, frem for kritik og pression.- indstudering af nye stykker foregår samtidig med forbedring af gamle. Repertoiret udvides og forbedres vedvarende. Shinichi Suzuki, kom i en ung alder til Tyskland, og oplevede hurtigt hvor svært han havde ved at lære det tyske sprog, mens han så børn på 3 år tale flydende tysk, ud fra det har han opbygget sin metode. Suzuki metoden for trompet er blevet udviklet i Stockholm, hvor det første hold lærere blev uddannet i 2013. Siden jeg blev færdig på Musikkonservatoriet som solist og musikpædagog, her jeg interesseret mig for at blive bedre ikke kun som musiker men også som underviser. For at undervisningen af så små børn (helt ned til 3- 4 års alderen) skal lykkes er det vigtigt at inddrage forældrene. Forældrene skal øve med børnene derhjemme, de skal huske hvad børnene fik for og hvordan de skulle arbejde med stykkerne og teknikken. Det er derfor vigtigt at forældrene deltager i såvel solotimerne som fælles aktiviteterne. læreren skal sørge for at forældrene ved præcist, hvad de skal arbejde med derhjemme. Og forældrene skal lave gode notater (Det er en god idé at have en fast lektiebog). Det er desuden vigtigt, at forældrene spørger læreren, hvis der er noget, de er i tvivl om eller usikre på. Læreren har også til opgave at hjælpe forældrene med at skabe gode rammer om øvningen, så barnet får mest muligt ud af undervisningen.
Rapport og resume af
S.Suzuki Nurtured by Love,
Ability Development from age Zero og
J.Macmillan Successful Practising:
Nurtured By Love er en bog om en ide: ”alle japanske børn taler japansk”. Det er idéen som er fundamentet i Suzukis livsværk, og som er grundlag for ”Modersmålsmetoden”. Bogen er selvbiografisk, men springer meget rundt i tiden med fortællinger fra hans ung om, tidlige karriere, og tiden under anden verdens krig, skiftevis med episoder om hans elever, og afsnit, hvor Suzuki reflekterer over sin livsfilosofi og omkring mennesker der har påvirket hans livsbane.
Suzukis budskab er, at da alle børn har et utrolig talent for at lære deres modersmål, har de også stort potentiale for at udvikle andre evner til et højt niveau. Vores miljø er den afgørende faktor da vi alle sammen er født med evnen til at lære og til at tilpasse os vores omgivelser. Nogle af Shin'ichi Suzuki tanker, som bliver gentaget mange gange i bogen er: Talent er ikke medfødt. Talent udvikles igennem rette træning og miljø. Mange (tusindvis) af gentagelser er nødvendigt for at udvikle en evne. Hukommelse træning er vital. Om hans eget liv, fortæller Suzuki, at han som teenager arbejdede på sin fars violinfabrik, hvor det var meningen, at han skulle oplæres i administration. Da han, som 17 årige, hørte en plade med Mischa Elman, blev han betaget af violinens klang, og begyndte at lære sig selv at spille violin. Senere kom han i kontakt med mennesker, der opmuntrede og hjælp ham til at komme til at studere musik, først i Tokyo og senere i Berlin. Rejsen til Tyskland blev en otte årige dannelsesrejse, hvor han sugede musikken til sig og hvor han kom i kontakt med indflydelsesrige mennesker, der var med til at forme ham både musikalsk og menneskeligt, bl.a. Karl Klinger (hans violinlærer) og Albert Einstein. Det var også i Berlin, at han mødte sin kone Waltraud, der fulgte ham resten af livet. I bogen fortæller Suzuki også om kunstnere, hvis værker har gjort stort indtryk på ham: Tolstoy-”samvittigheds stemme er Guds stemme” blev hans leveregel, Mozart -hvor kærlighed overvinder sorg, og den japansk poet Issa, hvis haiku, skrevet i halvtredserne, er ”ren Mozart”. Suzuki begyndte at udvikle idéerne til ”Talent Education”, som han kaldte sin metode, omkring 1930, og bogen fortæller historien om metodens udvikling frem til ca. 1965, da bogen blev udgivet. Bogen er fyldt med små historier om hans elever. Der er Koji Toyoda, som kom til at bo hos Suzuki efter at have mistet sine forældre under anden verdens krig. Senere blev Koji koncertmester i Berlin Radio Symphony Orkester. Så er der den blinde Taiichi Tanaka, som kom til Suzuki da han var fem år gammel. Suzuki beskriver hvordan han lærte Taiichi at ”se” buen igennem forskelige buelege. Endnu en historie handlede om den seks årige pige som tabte sin bue gang på gang på grund af spastiske bevægelser i højre siden af kroppen. Moren samlede buen op hver gang, og efter et halvt år kunne hun spille hele Twinkle uden at tabe buen, og hun fik gradvis kontrol over sine bevægelser. Sidst i bogen fortæller han lidt mere specifikt om violinundervisning - at forælderen undervises først, at det skal være sjovt, at man bruger en legende indgang, om lytning til pladen. Desuden fortælles lidt om metodens udbredelse i USA. Det er vigtigt at pointere, at Suzukis vision var, at alle børn får mulighed for at udvikle deres potentiale, deres hjerter og deres sensitivitet, og at ”Talent Education” skulle vinde indpas i alle fag i skolerne – ikke kun musik. Ability Development from Age Zero Ved første øjekast kan denne bog virke lidt naiv. Den er en samling af små historier, anekdoter og refleksioner skrevet i et simpelt, let læseligt sprog (i hvert fald den engelske oversættelse). Men, når man sætter sig ind i Suzukis tanker bliver man klar over, at han har et budskab, der er så stærkt, at det helt ændrer, hvordan man tænker på læring og uddannelse. Ligesom i Nurtured By Love, tager Suzuki afsæt i, at talent ikke er medfødt, og at japanske børn taler japansk. Men, hvor Nurtured By Love i høj grad er selvbiografisk, går Ability Development mere ind i, hvad Suzuki mener med ”life force” og ”ability”, og hvilken betydning det har for vores læring. Life force er det samme som vores overlevelses instinkt. Det er den evne i hvert barn til at absorbere alt i dets omgivelser og tilpasse sig fysiologisk så det kan overleve. For eksempel, et barn fra Tokyo, der flyttes til Alaska, tilpasser sig fysisk til at klare det kolde klima. Ligeledes med sprog; et britisk baby, der flyttes til Osaka, Japan, vil absorbere alt i sit miljø, til og med den svære Osaka dialekt. Og, hvis Mozart blev opfostret i et hjem, hvor der blev spillet falsk for ham hver dag, ville han være blevet tone døv. Et barn, som ligner sit forælder i kropsholdning, bevægelser, mimik og tonefald viser også sit suverænt evne til at lære af sit miljø. Det er med andre ord, en utrolig sensitivitet alle børn har til at opfange og tilegne sig deres omgivelser, og det evner man herved opnår kalder Suzuki for ”talent”. Derfor siger Suzuki, at ”man is the son of his environment”, og derfor må vi sørge for, at barnet får lov at vokse op i et miljø, der påvirke positivt. I sin analyse af, hvordan en baby lærer at tale, når Suzuki frem til, at ”ability breeds ability”. Det første ord tager lang tid at lære, men gradvis bliver man hurtigere til at lære nye ord mens man bruger dem, man har lært. Det vil sige, man lærer ikke kun et sprog, men man lærer evnen til at lære et sprog. Det er denne læreproces, Suzuki har overført til violinundervisning. Den kan opsummeres i dette citat: ”Børn lærer bedst når de har det sjovt. Brug dette som våben, og gentagende give dem så meget for, som de kan. Ros dem når de gør så meget de kan. Så bliver deres motivation meget stærkere. Hvis forælder eller lærer tilmed spørger ’Kan du gør det bedre?’, lyser barnets ansigt op og svarer, ’Jeg tror jeg kan gør det meget bedre’ (side 20). Suzuki kalder det at ”internalize”, når man har udviklet en evne, så det bliver en del af ens selv. Ifølge Suzuki, er det ikke kun fysiske færdigheder og viden man kan udvikle sine evner i, men også personligheds- og karakteregenskaber. F.eks. evnen til at reflektere, til at koncentrere sig, til at vise omtanke for andre, og til at udtrykke sin kærlighed for andre. Og her vi egentlig ved hjertet af Suzukis budskab: at vi kan skabe en bedre verden, hvis vi opdrager vores børn til at udvikle evnen til at være fine mennesker. ”Hvis et barn vokser op med Bach fra en tidlig alder, så vil Bachs ædle sjæl, stærke personlighed og religiøs sensitivitet udvikle sig i barnet. Hvis et barn vokser op med Mozart, vil Mozarts kærlig sjæl udvikle sig i barnet. Barnets ”life force” vil absorbere disse egenskaber til et højt niveau. Hjertet, som føler musik vil føle mennesker.”(side 40) Jenny Macmillan: Successfull Practising I bogen taler forfatteren om vigtigheden i at skabe det rigtige miljø for barnet. Det rigtige udstyr, et godt instrument, nodestativ, et lyst, varmt værelse uden distraherende lyde, skærme og telefon. Det er vigtigt at lytte til musik og gå til koncert. Når vi taler om Suzuki undervisning er forældrene naturligvis involverede, og de hjælper til at barnet får faste daglige rutiner og masser af ros og opmuntring. Det er vigtigt at forældrene kender deres egne begrænsninger, men er følsomme, tålmodige, entusiastiske, fornuftige og udholdende. De børn der får mest støtte og hjælp fra forældrene de første år vil fra 11 års alderen være mest motiverede til at arbejde selvstændigt. Forældrenes deltagelse og opmuntring er meget vigtig. Det er en stor fordel hvis forældrene tager notater til lektionerne, og måske optager lektionerne. Lyt til musik. Hørelsen er udviklet før fødslen, motorikken ved 3 års alderen og syn er først udviklet ved 7 års alderen. Derfor lad barnet lytte til musik om morgenen, til måltiderne, i bilen ; ja næsten når som helst, hvor som helst, lyt til gode indspilninger med gode kunstnere. Lærerens opgave er at inspirere og motivere, og skabe forståelse hos forældrene og eleven for vigtigheden af øvning.
En positiv tilgang i timerne er vigtig. Spørg hvad der var godt ved det eleven lige spillede, kan det gøres bedre? En vigtig del er lærerens demonstration; læren spiller, eleven spiller efter. ROS – BLIV BEDRE – ROS. Der er mange tilgange til øvning; uden instrument (mentalt), øve svagt, øve kraftigt, crescendo, diminuendo, legato, staccato, ændre stemning, spille en frase som et spørgsmål? Øve rytmen på en node osv. Korttidsmål kan være blot at komme igennem en svær periode, evt. Men løfte om et ny nodebog, spille duet med en ven eller komme i et ensemble. Langtidsmål kan være et ønske om at blive professionel musiker. Øvelse er en balance mellem fornøjelse og fremgang. God øvning skal belønnes, opmuntres og aldrig tages som en selvfølge. Eleven lærer efterhånden at øve mere selvstændigt, således at enhver lærers slutmål er at gøre sig selv overflødig. Afhold koncerter i en behagelig afslappet atmosfære, alle elever spiller et stykke, der er ensemble, duet, trio osv. – altid afsluttende med mad, det er den (maden) eleverne vil huske.
Bogen indeholder et kapitel om specifikke øve emner. Husk opvarmning (fysisk) begynd med skalaer, husk god holdning, husk at lytte (god klang), ret fejl, gentag passagen rigtigt mange gange, øv svagt, kraftigt, brug metronom osv. Når et nyt stykke skal læres spilles hele stykket igennem først og man øver derefter de svære passager, jo sværere musik desto vigtigere er det at øve uden instrumentet. Øv de vanskeligste passager først. Øv noderne uden rytme, øv langsomt med metronom, forøg hastigheden med et hak ad gangen. Opbyg et repertoire, vedligehold og udbyg det hver uge eller måned. Fundamentalt for ens teknik, bladspil og indlæring af ny musik er øvning af skalaer og treklange.
Anskaf en god skala øvebog (f.eks. Williams: Scales, H.L.Clarke: Technical Studies). Øv en ny skala hver uge, øv med forskellig artikulation, dynamik, rytme etc. For at udvikle prima vista spil, øv nye noder hver dag, læs en takt eller node foran i musikken, spil rytmisk, spil duetter. Motivation: øv op til den næste lektion, koncert, optræd i skolen, giv koncert for venner og familie, spil hvor der er god akustik. Optag dig selv og lyt til musik live eller optagelser. Pak ikke dit instrument væk. Find på lege (mindre børn) ros og vær positiv og giv belønninger.
”Teaching music is not my main purpose.... I want to make good citizens. If children hear fine music from the day of their birth and learn to play it, they develop sensitivity, discipline and endurance. They get a beautiful heart.”
-Shin'ichi Suzuki
”Tone has a living sound... Beautiful tone, beautiful heart”
-Shin'ichi Suzuki